Montering, byggetilladelse og lokale regler
Solcelle tagsten og tagplader følger tagfladen og betragtes typisk som en del af tagdækningen. Det betyder, at de i mange kommuner ikke kræver byggetilladelse, når de lægges som en direkte erstatning for eksisterende tagmateriale. Byggetilladelse kræves derimod, hvis konstruktionen ændrer taghældning, hvis anlægget monteres på stativ, ved terrænanlæg, ved grunde tæt på skel, og i sommerhusområder.
Lokalplaner og servitutter kan forbyde eller begrænse synlige solceller, og fredede bygninger kræver en særskilt tilladelse. BIPV-facade kræver næsten altid en byggesagsbehandling, fordi det tæller som en ændring af facaden. Tjek reglerne med din kommune, inden du vælger løsning.
Er du i tvivl om, hvornår dit tag er egnet, og hvornår du skal søge byggetilladelse, giver artiklen om solcellers egnethed på taget en grundig gennemgang.